Grundfos Alpha 2 pumpe går i stykker og flimrer: reparer den med en kondensator til nogle få kr
Som med så mange andre huse fulgte der en Grundfos Alpha 2 cirkulationspumpe med da vi købte et hus. Den pumpede og pumpede, indtil den var blevet 13 år gammel: så begyndte den at flimre når den skulle starte op. Det er jo som sådan en rimelig hæderlig levetid, men også lidt mistænkeligt at det ikke virkede til at være et mekanisk problem.
Symptomerne er:
- Pumpen kan køre fint i længere tid
- Ved længere tids stop kan den ikke starte; nogen gange starter den efter noget tid
- Ved opvarmning starter pumpen, f.x. med en varmepistol
Det sidste punkt har gjort at der flere steder bliver spekuleret i at der er “kondens” i pumpen.
Det er dog ikke problemet. Problemet er en lille kondensator der holder strøm til lavspændingselektronikken:
I Hal9k eksperimenterede vi en smule for at verificere: hvis man køler den ned med f.x. sprit opstår problemet med det samme. Hvis man varmer den op starter pumpen med det samme.
For en udførlig vejledning i hvordan pumpen skilles ad og kondensatoren skiftes har Simon lavet en video:
Men hvad er kilden til problemet så? Kondensatoren får over tid en alt for stor indre modstand, og spændingstabet bliver for stort. Her et par målinger uden og med lidt sprit til ekstra afkøling:
En helt ny kondensator måler under 1 ohms modstand, altså 100 gange så lille indre modstand:
En ny kondensator kan findes ved at søge på “47 uf 16 v smd electrolytic capacitor”, f.x. TME.eu, eller endnu mere lokalt fra el-supply.dk.
Så hvad kan man lære af hele denne historie?
Grundfos laver mekanisk gode pumper, men sparer på deres elektronik. Det er trist at tænke på hvor mange pumper der mon er smidt ud lang tid før tid. Man kan nok ikke beskylde Grundfos for “planned obsolence” efter 13 år, men man kunne dog ønske at produktet fejlede i en mere brugbar konfiguration: f.x. at pumpen kører ved et minimum hvis elektronikken fejler.
Hejsa, er der nogen som kan hjælpe mig med at skifte kondensatoren? Mvh. Peter.
Helt fantastisk – Min pumpe fungere igen med en investering på 7,16 + moms + fragt.
Og så alligevel lidt sørgerligt at vi var så tæt på at kassere pumpen.
Men tusinde tak for indlægget
Helt fantastisk – Pumpen kører igen efter en investering på 7,16 kr + moms + fragt (som var 8 x komponent) Tusinde tak. Men det er også lidt sørgeligt at tænke på at vi var lige ved at skifte pumpen for en så lille fejl.