Tag danish

Der findes rigtig meget åbent data om det danske energi system hos Energi Data Service, f.x. spot prisen på elektricitet og CO2 prognoser per kWh. Det er dog overordentligt svært at finde den samlede pris man betaler som forbruger per kWh, pga. det uigennemskuelige datasæt over tariffer og priser. I frustration kom udbruddet: “Giv mig nu bare elprisen.somjson.dk” der nemt summerer alle priser og afgiter per elselskab, er open source og uden yderligere dikke-darer.

Hvad koster strøm i Danmark?

For en forbruger i Danmark er strømprisen en sum af forskellige priser og afgifter, nogle faste, nogle dynamiske:

• El-afgiften fastsat ved lov til 0,761 kr per kWh.
• Energinet’s eltariffer: Nettarif på 0,074 kr per kWh (år 2024), og systemtarif på 0,051 kr per kWh (år 2024).
• Netselskabstarif fra forsyningsselskabet (N1, Radius, etc.): denne varierer per time og per sæson for at forsøge at incentivere til at udligne forbruget så der ikke skal investeres i nye og større elkabler, og er indkodet i datasættet over tariffer og priser. Private forbrugere betaler C-tarif.
• Spot-prisen: er den anden variable, og denne varierer ud fra udbud og efterspørgsel.
• Moms: 25% lagt til summen af ovenstående

Dette er alle de uundgåelige priser og afgifter, der kan regnes ud udelukkende fra adressen. Derudover kommer så det “frie elmarked”, hvor der skal betales til et elselskab: typisk månedsabonnement og et tillæg til spot-prisen.

Tariffer og priser – det værste åbne datasæt?

Som om det ikke er uoverskueligt nok i sig selv, bliver vi nødt til at snakke om datasættet Datahub Price List. Der er flere åbenlyse problemer med det:

• Der er flere felter man burde filtrere efter, men hvor der ikke findes en udtømmende liste over værdier, f.x. netselskab “ChargeOwner”. Det bedste man kan gøre er at downloade, hvor man så løber ind i at download kun giver 100.000 rækker – og datasættet er fuldt på over 300.000 rækker.
• ChargeTypeCode er per selskab – og uden systematik. Så for hvert enkelt selskab skal man finde ud af hvilken priskode de bruger for C-tariffen. Og hvad når det ændrer sig?
• ValidTo kan være udeladt og dermed et open ended interval, og prisen gælder så indtil data retroaktivt ændres. Det betyder også at man ikke kan filtrere på datoer, da prisen på 1. april kan være en række der har en ValidFrom 1. januar (eller tidligere).
• Price1-24: dette er selve timetarif-priserne. Hvis en pris ikke er udfyldt gælder Price1 – hvorfor I alverden dog tilføje den ekstra kompleksitet!?!?!
• For ikke at tale om tidszoner: man må antage (det er ikke dokumenteret) at alle datoer og timetal er angivet i hvad end tid der er gældende i Danmark på pågældende dato. Dette giver så problemer ved skift fra sommer-/normal-tid hvor en time gentages eller udelades: hvilken timesats bør bruges i et døgn der har 23 eller 25 timer?

Giv mig nu bare elprisen.somjson.dk!

Efter at have regnet de fleste af de ovenstående problemer ud, skrev jeg en API-proxy der udstiller det API man i virkeligheden vil have: givet en dato, og et elselskab (eller en adresse), returnerer den prisen time for time som et JSON dokument. Prisen er typisk tilgængelig fra kl. 13 dagen før. Som bonus får man også CO2 udledningen med, hvis den er tilgængelig (typisk kl. 15 dagen før). Det er implementeret som en ren API proxy, dvs. det er ren omskrivning af input og data og ikke andet.

Det hele er open source, men der kører en version på elprisen.somjson.dk som frit kan benyttes.

Alternativer

Der findes andre API’er der opfylder forskellige use-cases:

• Min Strøm API er rigtig modent og har egen forecast model der kan forecaste 7 dage frem, før priserne er låst på Energi Data Service. Kræver en API nøgle og er uden kildekode
• HomeAssistant energidataservice virker kun med Home Assistant, men fungerer på samme måde mod Energi Data Service.
• Strømligning API kan bruges til at udregne priser baseret på historisk forbrugsdata. Kan dog også bruges til at hente de forecastede priser. Med rate limiting, og uden kildekode.
• Carnot har også et åbent API og egen forecast model. Kræver API nøgle, og er uden kildekode.

Denne badeværelseslampe er udgået af produktion, og pga. monteringen og at man ofte har mere end én er det noget træls at skulle udskifte – det giver ihvertfald en del skrot uden grund. Heldigvis er konstruktionen super simpel: det er udelukkende en LED driver (230V AC til 24V DC) og en LED.

Lad os starte med det nemme: LED-driveren er direkte tilgængelig bagfra, og med lidt forsigtighed kan spændingen udmåles. I dette tilfælde var der ca. 24V DC, og det er jo fint indenfor specifikationen.

Selve LED’en er lidt sværere at komme til: fronten af glasset skal drejes af via de to huller deri. Jeg brugte en låseringstang af ca. korrekt dimension, med lidt forsigtighed. Lidt ridser gør nok ikke det store når lyset skinner. LED’en kan nu loddes af.

En ny LED kan købes for ca. 10 kr, f.x. på AliExpress. Det rigtige søgterm er måske “Bridgelux 2020 COB LED”, jeg endte med en 7W i Warm White (3000 Kelvin).

Efter lidt fidlen og lodden er den nye LED monteret, og kan testes. Stor succes!

Som med så mange andre huse fulgte der en Grundfos Alpha 2 cirkulationspumpe med da vi købte et hus. Den pumpede og pumpede, indtil den var blevet 13 år gammel: så begyndte den at flimre når den skulle starte op. Det er jo som sådan en rimelig hæderlig levetid, men også lidt mistænkeligt at det ikke virkede til at være et mekanisk problem.

Symptomerne er:

• Pumpen kan køre fint i længere tid
• Ved længere tids stop kan den ikke starte; nogen gange starter den efter noget tid
• Ved opvarmning starter pumpen, f.x. med en varmepistol

Det sidste punkt har gjort at der flere steder bliver spekuleret i at der er “kondens” i pumpen.

Det er dog ikke problemet. Problemet er en lille kondensator der holder strøm til lavspændingselektronikken:

I Hal9k eksperimenterede vi en smule for at verificere: hvis man køler den ned med f.x. sprit opstår problemet med det samme. Hvis man varmer den op starter pumpen med det samme.

For en udførlig vejledning i hvordan pumpen skilles ad og kondensatoren skiftes har Simon lavet en video:

Men hvad er kilden til problemet så? Kondensatoren får over tid en alt for stor indre modstand, og spændingstabet bliver for stort. Her et par målinger uden og med lidt sprit til ekstra afkøling:

En helt ny kondensator måler under 1 ohms modstand, altså 100 gange så lille indre modstand:

En ny kondensator kan findes ved at søge på “47 uf 16 v smd electrolytic capacitor”, f.x. TME.eu, eller endnu mere lokalt fra el-supply.dk.

Så hvad kan man lære af hele denne historie?
Grundfos laver mekanisk gode pumper, men sparer på deres elektronik. Det er trist at tænke på hvor mange pumper der mon er smidt ud lang tid før tid. Man kan nok ikke beskylde Grundfos for “planned obsolence” efter 13 år, men man kunne dog ønske at produktet fejlede i en mere brugbar konfiguration: f.x. at pumpen kører ved et minimum hvis elektronikken fejler.