Reparation af Nordlux IP S12 badeværelseslampe der ikke lyser længere
Denne badeværelseslampe er udgået af produktion, og pga. monteringen og at man ofte har mere end én er det noget træls at skulle udskifte – det giver ihvertfald en del skrot uden grund. Heldigvis er konstruktionen super simpel: det er udelukkende en LED driver (230V AC til 24V DC) og en LED.
Lad os starte med det nemme: LED-driveren er direkte tilgængelig bagfra, og med lidt forsigtighed kan spændingen udmåles. I dette tilfælde var der ca. 24V DC, og det er jo fint indenfor specifikationen.
Selve LED’en er lidt sværere at komme til: fronten af glasset skal drejes af via de to huller deri. Jeg brugte en låseringstang af ca. korrekt dimension, med lidt forsigtighed. Lidt ridser gør nok ikke det store når lyset skinner. LED’en kan nu loddes af.
En ny LED kan købes for ca. 10 kr, f.x. på AliExpress. Det rigtige søgterm er måske “Bridgelux 2020 COB LED”, jeg endte med en 7W i Warm White (3000 Kelvin).
Efter lidt fidlen og lodden er den nye LED monteret, og kan testes. Stor succes!
You must be logged in to post a comment.