For nogen tid siden opdagede vi at vores Huvema fræser ikke kunne køre på lav hastighed. Anders undersøgte problemet, og det viste sig at være en knækket ledning. Han lavede et hurtigt fix med en ekstra ledning, men bestemte sig hurtigt for at det var en god undskyldning for at skille det hele ad og lave det ordentligt. Så lige nu er maskinen splittet ad, og hele styretavlen bliver skilt ad og bygget op igen.
01 feb
Vi har en fin moderne brændeovn derhjemme (en Aduro 1-2), som vi bruger ret intensivt til opvarmning af vores gamle stuehus. Et meget relevant spørgsmål er derfor: hvor meget bidrager sådan en moderne brændeovn til partikelforureningen i vores stue?
Partikelforurening er små partikler af støv og sod, der bl.a. fremkommer ved afbrænding af fossile brændsler, som olie og træ. De kan forårsage forskellige slags sundhedsproblemer, bl.a. kræft. På et interaktivt partikelkort kan man se hvilke niveauer der (beregnet) var i Danmark i 2012, og f.x. forskellen mellem land og by; årsgennemsnittet for PM2.5 lå på 5.3 – 11.9 μg/m3.
Det er et ganske egoistisk projekt jeg har gang i: jeg har ingen data for hvor stor partikelforureningen er udenfor huset, men kun inde i selve stuen. Der er en del kilder til partikelforurening som jeg kender til, eller har observeret:
For at undersøge det har jeg opsat en partikel sensor (en Honeywell HPMA-1150S0) i stuen, ca. 3 m fra brændeovnen. Samtidig registrerer jeg brændeovnens temperatur, via en Aduro Smart Response sensor. Dette har jeg nu gjort i lidt over et år, og kan dermed lave en data analyse på et års data.
Til brug for analysen er der registreret PM10 og PM2.5 værdier, ifølge databladet i μg/m3. Sensoren skulle desuden være “fully calibrated”, og kunne køre i mindst 20.000 timer, så et års data burde man kunne stole på. Usikkerheden er dog angivet til +/- 15 μg/m3, eller +/-15% alt efter målingen; i praksis virker den dog til at være ret stabil i værdierne. Sensoren beregner PM10 værdier ud fra PM2.5 værdier, så jeg vil primært fokusere på analyse af PM2.5 værdierne. Data er optaget med et interval på 5 minutter, men med sensor læsninger ca. hvert 6 sekund der så er aggregeret ved gennemsnit (Der er brugt HPMA-1150S0 sensorens “auto-send”).
Brændeovnens temperatur er målt som foreskrevet af Aduro Smart Response, dvs. i den øvre del af brændkammeret på vej mod røgrøret. Aduro sensoren sender data i ca. 4 timer. Jeg har defineret at brændeovnen er i brug, hvis temperaturen er registreret, dvs. afkøling også er talt med.
Vi bruger vores brændeovn en hel del i de kolde måneder. Faktisk helt op til halvdelen af tiden:
Det passer meget godt med at vi bruger brændeovnen næsten alt tid vi er hjemme, i de kolde måneder.
Vi tænder op efter forskrifterne og bedste evne; genindfyring sker typisk ved 175C eller 150C ved at lægge 2-3 stykker brænde ind, og åbne spjældet (der så ved Adurotronic lukker over ca. 6 minutter). Der er naturligvis stor variation i præcis hvornår der lige bliver genindfyret. Og en sjælden gang imellem glipper optændingen, og giver røg i stuen. Men generelt opleves fyringen som ganske uproblematisk.
Gennem året har jeg lavet lidt observationer, og min subjektive vurdering for partikelforureningen er ca.:
Som det kan ses er der en del variation imellem månederne. Der er også en hel del outliers, der trækker gennemsnittet op, mens medianen for alle måneder ligger under 5 μg/m3.
Mere interessant er det om partikelforureningen påvirkes af brændeovnens temperatur, og dermed dens brug. Det ser det bestemt ud til! Selvom median værdierne ikke stiger meget stiger specielt 3. kvartil. Gennemsnitsværdierne stiger også, helt op til 12.37 μg/m3 for intervallet [250, 300). En tolkning af dette kunne være at der normalt (median) ikke er ret meget mere partikelforurening, men det sker hyppigere at der er store koncentrationer til stede.
Det bør noteres at der ikke er særlig mange målinger over 350C, som det kan ses af histogrammet for hvilke brændeovnstemperaturer der er registreret:
Der er et par fejlkilder i målingerne:
| PM2.5 | |
| Årligt gennemsnit | 5.44 μg/m3 |
| – Årligt gennemsnit, brændeovn i brug | 9.28 μg/m3 |
| – Årligt gennemsnit, brændeovn ikke i brug | 4.49 μg/m3 |
Alle værdier er under EU’s grænseværdi, på 25 μg/m3 PM2.5. Hvis vi antager at målingerne mens brændeovnen ikke er i brug er repræsentative for hele året, så har brændeovnen bidraget med 0.95 μg/m3 PM2.5 til års gennemsnittet.
Et studie fra 2013 af sammenhængen mellem partikelforurening og lungekræft fandt (eftersigende, jeg har ikke adgang til artiklen men kun til resuméet på Videnskab.dk) at selv små stigninger i partikelforurening giver øget risiko for lungekræft.
For småkornet luftforurening [PM2.5] stiger risikoen for lungekræft med 18 procent per fem ekstra mikrogram svævestøv, men det resultat var ikke statistisk signifikant. Det var alle resultaterne for risikostigning under det tilladte niveau heller ikke.
Videnskab.dk: Små mængder forurening øger faren for kræft
Hvis vi antager at det resultat holder, og at virkningen er lineær, vil den øgede forurening på 0.95 μg/m3 PM2.5 øge risikoen for lungekræft med 3.42%.
Et andet problem kunne være hvis enkeltstående tilfælde af høj luftforurening var specielt sundhedsskadeligt, som indikeret af at EU for PM10 også har en daglig grænseværdi (50 μg/m3), og et antal tilladte overskridelser per år (35). Der er 0 dage hvor den daglige PM10 grænseværdi har været overskredet. Jeg har alligevel analyseret de 35 dage med det højeste gennemsnit, og forsøgt at klassificere de årsager (primær og sekundære) til de høje værdier. Det har jeg gjort ved at kigge på brændeovnstemperaturen, strømforbruget, tidspunket på dagen, osv. Disse tal må derfor siges at være min subjektive vurdering.
| Primær årsag | Sekundær årsag | |
| Madlavning | 19 | 3 |
| Baggrund | 11 | 1 |
| Brændeovn | 3 | 15 |
| Ukendt | 2 | 0 |
De primære årsager til høje målinger ser ud til at være madlaving og baggrund, mens brændeovnen bidrager til halvdelen af de høje dagsgennemsnit.
Vores moderne brændeovn bidrager med 0.95 μg/m3 PM2.5 til års gennemsnittet, og øger dermed vores risiko for lungekræft med 3.42%. Hvis vi f.x. flyttede til en større by som København ville vi opleve en væsentlig højere forøgelse til måske 10 μg/m3, ifølge modelberegningen, hvilket ville øge risikoen for lungekræft med 16%.
Hvis man ser på PM2.5 koncentrationer ifht. brændeovnens temperatur, ser det ud til at brændeovnen for det meste (målt på medianen) ikke udleder ret mange partikler, men bidrager til at høje forureningskoncentrationer optræder oftere (som set på de øgede gennemsnitsværdier, og forøgede 3. kvartil).
Brændeovnen bidrager til 18 af de 35 højeste dagsmålinger, mens de primære årsager til høje dagsmålinger er madlavning og baggrundsforurening.
13 dec
Kommentarer lukket til Det nye træværksted
Når man driver et hackerspace, kan man altid bruge mere plads så man kan have endnu mere udstyr og værktøj. Vi bor i lokaler, som kommunen stiller til rådighed, og hele bygningen er i brug af forskellige foreninger. Der så derfor ikke ud til at være mulighed for at udvide, men for nogen tid siden fandt vi ud af at det var muligt for os at leje en del af den lade, som også er en del af bygningskomplekset på Sofiendalsvej 80.
Der er selvfølgelig nogle udfordringer – laden er hverken isoleret eller opvarmet, og et træværksted støver en del – noget som de andre brugere af laden nok ikke ville være begejstrede for. Løsningen lå lige for: Byg en lukket kasse med isolering (og en dør).
Efter en del besværligheder med et trælastfirma som vi vil undlade at nævne navnet på lykkedes det at få leveret en ordentlig dynge træ, og en flok friske frivillige gik i gang med at bygge.
I skrivende stund er “kassen” bygget op med isolering, og der er trukket kabler til strøm og netværk – og der er endda bygget en fin trappe, så man kan gå op på “taget” af kassen. Her overvejer vi blandt andet at lave en kabine hvor man kan sprøjtemale.
Kassen
Trappen
Ovenpå
Kabelføring
Set indefra
27 okt
Kommentarer lukket til Access Control System
Our space has been equipped with an RFID-based door system since the beginning. It has worked well, but when we got the laser cutter, it was necessary to restrict access to the cutter to members who had received training. At first, the laser cutter had its own simple ‘database’, but it soon became inefficient to maintain two separate fdsfsystems. Also, the door system was not integrated with the member database, so we actually had three different databases that had to be maintained.
So we started talking about making a new system, and after extended discussion we actually started to code. The center of the system ia a backend, written in Rails. The backend provides a web interface for administration, and a REST interface for use by the various peripherals – called ‘machines’.
Configuring a user’s permissions with the web interface.
Viewing the log.
The primary ‘machine’ is the card reader located at the door. It uses the REST API to determine if the card is associated with a user who has access to the space.
Card reader at the entrance
In the same way, a number of other machines (lathe, mill, CNC router, 3-D printers) are equipped with a box containing an RFID reader, a relay, and an ESP8266. The ESP8266 connects to the backend over WiFi. For most of the machines, the power is only on as long as the card is inserted into the reader, but for the 3-D printers, the card can be removed once the print is started (the box measures current consumption of the printer, and shuts off once the print is done and the printer has cooled down).
Card reader at Bungard CNC
Access control box mounted on the Lulzbot Taz printer
Inside of access control box showing PSU, relay, and ESP8266. The version for the 3-D printers has an additional current sensor so that they can determine when the printer is idle.
The front of the access control box seen from the inside, showing card reader loop antenna/switch, OLED display, card reader PCB, and indicator LED.
The backend runs on a Cubieboard (an SBC based on an Allwinner ARM core, with on board SATA) with an SDD for storage. The connection between backend and the door ‘machine’ is USB, so you can open the door as long as there’s power, even if internet access should be down.
The backend is placed near the door and has a display and two buttons; the green one unlocks the door for fifteen minutes, and the red one locks the door.
The door is locked.
The door is open for 15 minutes.
Counting down.
20 okt
Kommentarer lukket til Aarhus Mini Maker Faire 2018
For femte gang var vi afsted til Mini Maker Faire i Aarhus.
Vi er lidt for dovne til at lave en rigtig blog-post, så I må nøjes med lidt billeder og video.
Først en video fra vores stand, hvor man kan se næsten alle de ting vi havde med. Dog kan man ikke se de to fine flipdot-displays, hvor det ene efter lidt hacking på stedet kom til at køre Game of Life.
Vi havde i år lavet en flok simple bristlebots, som var en stor succes.
Ligesom sidste år vandt vi også præmien for bedste badge, se video på Facebook.
14 feb
Kommentarer lukket til Renovering af Huvema fræser