Lasercutter fundraiser

[olimometer id=3]

Hvem er vi?

Hal9k er et teknologiværksted, også kendt som et makerspace i Aalborg, der har eksisteret i 4 år. Ligesom andre lignende foreninger (OSAA i Aarhus og Labitat i København) har vi til formål at give alle interesserede, uanset baggrund, mulighed for at arbejde med avanceret teknologi. Vi er i dag ca. 40 medlemmer i alderen 18-70 med vidt forskellig baggrund.

Hos os kan man få adgang til udstyr som man som privatperson ikke har hverken råd eller plads til. Vi fungererer også både som socialt samlingspunkt for teknologiinteresserede, og som et sted, hvor man kan søge råd, vejledning og inspiration ift. f.eks. 3D-print og andre teknologier.

Vores medlemmer arbejder med mange forskellige projekter inden for elektronik, mekanik, optik, kemi osv.

montage

Hvorfor vil vi have en lasercutter?

Vi har allerede en del udstyr som 3D-printere og CNC-fræser, men har et stort ønske om at føje en lasercutter til samlingen, da denne giver en række nye muligheder for gravering og udskæring i en række materialer, og gør det let at lave et professionelt udseende “produkt”.

En lasercutter kan gravere og skære i flade materialer som papir, pap, træ, chokolade, læder, plast, glas, metal m. m. Den bruger en kraftig laser til at lave meget præcise snit.

Her et par eksempler på hvad man kan bruge den til:

Samarbejdspartnere

Vi er forankret i Nordjylland, men har gode relationer til de andre makerspaces i Danmark (OSAA i Aarhus og Labitat i København). Flere af vores medlemmer er internationalt engagerede på diverse online forums for makerkulturen.

Vi har desuden et bredt samarbejde med andre aktører, blandt andet:

Hvad får din virksomhed ud af at bidrage?

Ved at bidrage til denne fundraiser er I med til at gøre Aalborg/Nordjylland mere attraktivt for iværksættere og andre teknologiinteresserede. Dette gavner på langt sigt alle teknologivirksomheder i landsdelen.

Som donor får I også ret til at få jeres logo og link med på sponsorsiden her på hal9k.dk.

Spørgsmål? Skriv til os.

Kontonummer: 7822-1197391
Swipp: 60704259

Hvad går pengene til?

Lasercutter, inkl. transport til Aarhus 27.285 kr.
Told 1228 kr.
Moms 6821 kr.
Transport fra Århus 1500 kr.
I alt 36834 kr.