Vedtægter
Som vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 19/02-2011.
Revideret på den ordinære generalforsamling d. 16/05-2013.
Revideret på den ordinære generalforsamling d. 02/07-2020.
Revideret på den ordinære generalforsamling d. 28/4-2023.
§1 NAVN OG STATUS
-
Stk. 1. Foreningens navn er HAL9K.
-
Stk. 2. Foreningens hjemsted er i Aalborg Kommune.
§2 FORMÅL
-
Stk. 1. Foreningens formål er at give dens medlemmer de fysiske rammer til at udforske og arbejde med tidens teknologiske muligheder.
-
Stk. 2. Foreningens formål er desuden at skabe interesse for teknik og naturvidenskaben hos befolkningen.
-
Stk. 3. Foreningen har derudover til formål at skabe og vedligeholde samarbejder med lignende organisationer både indlands og udlands.
§ 3 MEDLEMSKAB
-
Stk. 1. Som medlem optages enhver, som ønsker at deltage i foreningens arrangementer, samt støtter foreningens formål (se § 2).
-
Stk. 2. Medlemskab opnås ved indbetaling af gældende kontingentsats.
-
Stk. 2a. Medlemskabet gælder for kontingentindbetalingens dækningsperiode.
-
Stk. 3. Udmeldelse af foreningen kan ske ved henvendelse til bestyrelsen.
-
Stk. 3a. Udmeldelsen træder i kraft ved udgangen af indeværende kalendermåned.
-
Stk. 4. Ved modarbejdelse af foreningens interesser, kan medlemskab ufrivilligt afsluttes ved eksklusion fra foreningen, efter flertalsbeslutning af bestyrelsen.
§ 4 STØTTEMEDLEMSKAB
- Stk. 1. Som støttemedlem optages enhver, som ønsker at støtte op om foreningens formål og aktiviteter.
- Stk. 2. Et støttemedlemskab opnås ved indbetaling af gældende kontingentsats.
- Stk. 2a. Støttemedlemskabet gælder for kontingentindbetalingens dækningsperiode.
-
Stk. 3. Ved modarbejdelse af foreningens interesser, kan et støttemedlemskab ufrivilligt afsluttes ved eksklusion fra foreningen, efter flertalsbeslutning af bestyrelsen.
- Stk. 4. Et støttemedlem har samme rettigheder som et ikke-medlem.
§ 5 GENERALFORSAMLINGER
-
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste instans.
-
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes årligt inden udgangen af andet kvartal.
-
Stk. 2a. Indkaldelse skal ske mindst to uger forinden, med angivelse af dagsorden til medlemmerne.
-
Stk. 2b. Dagsordenen kan ændres indtil fem dage inden generalforsamlingen. Eventuelle ændringer skal udsendes til medlemmerne.
- Stk. 3. Stemmeberettigelse på generalforsamlingen forudsætter medlemskab af foreningen i mindst fire uger.
-
Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.
-
Stk. 4a. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage forinden generalforsamlingen.
-
Stk. 6. Dagsorden for den ordinære generalforsamling:
-
Valg af ordstyrer.
-
Valg af referent.
-
Valg af to stemmetællere.
-
Bestyrelsesformanden og kassereren aflægger beretning, samt præsenterer planer for den kommende sæson.
-
Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
-
Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne, herunder vedtægtsændringer, behandles.
-
Behandling af eksklusionssager.
-
Valg af revisor.
-
Valg af bestyrelse.
-
Valg af op til to suppleanter.
-
Behandling af indkommende forslag.
-
-
Stk. 6a. Yderligere punkter kan tilføjes efter behov. Punkt 1 og 2 skal også medtages på ikke ordinære generalforsamlinger.
-
Stk. 6b. Referatet skal godkendes af bestyrelsen senest en måned efter generalforsamlingen. Godkendelsen indsættes herefter i referatet, som offentliggøres.
-
Stk. 6b.1. Generalforsamlingsreferater skal være tilgængelige for enhver – evt. elektronisk, sammen med forenings vedtægter og godkendte regnskaber.
-
Stk. 7. Valg af bestyrelse afvikles ved generalforsamlingen.
-
Stk. 7a. Bestyrelsen består som udgangspunkt af fem medlemmer, medmindre der er færre end fem kandidater.
-
Stk. 7b. Alle stemmeberettigede kan stemme på så mange eller så få kandidater de vælger.
-
Stk. 7c. Bestyrelsen er selvkonstituerende og udpeger selv bestyrelsesformand og kasserer blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer.
-
Stk. 8. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal, dvs. mere end halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer.
-
Stk. 8a. Afstemning foregår ved håndsoprækning.
-
Stk. 8b. Skriftlig afstemning anvendes, hvis det begæres af en eller flere mødedeltagere.
§ 6 EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER
-
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen finder det nødvendigt.
-
Stk. 1a. Et minimum på en tredjedel af medlemmerne kan begære en ekstraordinær forsamling, ved fremsættelse af en skriftligt begrundet anmodning for bestyrelsesformanden.
-
Stk. 1a.1. En medlemsbegæret generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet bestyrelsen i hænde.
-
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.
§ 7 BESTYRELSEN
-
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
-
Stk. 1a. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en periode af et års varighed, indtil næste ordinære generalforsamling.
-
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med dens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
-
Stk. 3. Bestyrelsen består af følgende poster: bestyrelsesformand, kasserer, samt op til tre menige medlemmer.
-
Stk. 3a. Bestyrelsen skal vælge en bestyrelsesformand og en kasserer.
-
Stk. 4. Til bestyrelsesmøder skal der foreligge en dagsorden.
-
Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved mindst fire bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse.
-
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og produktionshold til varetagelse af afgrænsede opgaver og projekter.
-
Stk. 7. Såfremt et medlem af bestyrelsen måtte begære ønske om at forlade sin post, indsuppleres en suppleant fra toppen af suppleantlisten.
§ 8 ØKONOMI, BUDGET OG REGNSKAB
-
Stk. 1. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
-
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for budget samt regnskab, og står til ansvar overfor generalforsamlingen.
-
Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren.
-
Stk. 4. Foreningen har en foreningskonto.
-
Stk. 5. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.
-
Stk. 5a. Den på generalforsamlingen valgte revisor må ikke være siddende bestyrelsesmedlem.
-
Stk. 6. Bestyrelsen kan ændre kontingentet med 3 måneders varsel.
§ 9 HÆFTE FOR FORENINGEN
-
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af mindst et bestyrelsesmedlem, samt enten bestyrelsesformanden eller kasseren.
-
Stk. 1a. Ved optagelse af lån, eller ved salg af genstande hvis værdi overstiger 10.000 kroner tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
-
Stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen.
§ 10 VEDTÆGTER
-
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
-
Stk. 1a. Formuleringer og ordvalg i forslag til vedtægtsændringer kan ændres af generalforsamlingen så længe disse ændringer ikke påvirker forslagets budskab i grundlæggende grad.
-
Stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft efter generalforsamlingens afslutning.
§ 11 ORDENSREGLEMENT
-
Stk. 1. Der vedligeholdes et ordensreglement for ophold i og brug af foreningens faciliteter.
-
Stk. 1a. Dette reglement skal tilgodese den brede medlemsskare og prioritere medlemmernes sikkerhed og velbefindende.
§ 12 OPHØR
-
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal af de fremmødte på to hinanden efterfølgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være en ordinær generalforsamling.
-
Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver en eller flere velgørende eller almennyttige foreninger efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser.