Kategori Projekter

03 maj

0 Comments

Hal9k tager på Sommerhack!

Af

Så sker det! OSAA og Hal9k inviterer til campen “Sommerhack” sidste weekend i august. Tag dit telt og computer under armen og kom til en maker-/hacker-/teknologi-camp i Midtjylland.

Tag gerne familien med til hygge i det fri. Vi planlægger også at lave workshops for børn.

Til Sommerhack er der spændende projekter, talks, mad inkluderet og god stemning omkring bålet om aftenen i fællesrummet “pejsestuen”.

Medbring gerne et eller flere projekter, hvis du har noget du arbejder på eller har bygget, og bliv inspireret af andre deltageres kreative og vilde idéer!

Der er plads til at du kan sidde med din computer, 3D-printer, loddekolbe eller hvad du nu har med, nede i det store bindingsværkslokale “pejsestuen”. Vi sætter et antal langborde op med el og netværksswitche, og laver et hackerområde hvor du kan sidde. Ved bordene rundt om den åbne pejs/ildsted, kan man sidde med sin computer og programmere etc., ligesom vi også her har fællesspisning morgen, middag og aften.

Hver dag vil der være talks om forskellige emner inden for bl.a. teknologi, elektronik og software.

På campingområdet er I velkomne til f.eks. at tage et fælles telt med, hvor I kan lave et “hackerområde”. I er velkomne til at samle jer i små “villages” med et fælles tema etc., som det kendes f.eks. fra OHM2013.

Vi håber på sol og sommer og dasen på stranden ved søen. Men fortvivl ej hvis der kommer en byge. Vi sørger for at der er plads til alle i fælleslokalet, og afhængig af deltagerantallet lejer vi også et stort festtelt, med fast bund og langborde mv., selvfølgelig også med el, WiFi og kablet net.

Rammerne er lagt og kun fantasien sætter grænser (næsten) for hvad I kan gøre eventet til.

Vi glæder os til at se jer!

Sommerhack 2016 arrangeres i samarbejde med IDA Embedded, Teknisk landsforbund og PROSA. Medlemmer af IDA, TL og PROSA har mulighed for at købe billetter til en reduceret pris.

Se mere på http://sommerhack.dk

Gemt under: Projekter

02 maj

0 Comments

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i HAL9k torsdag 2016-05-26 kl. 19:30

Af

Følgende er dagsordenen til den ordinære generalforsamling i foreningen
HAL9k torsdag 2016-05-26 kl. 19:30 på Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV.

Dagsorden til generalforsamling:
1. Valg af ordstyrer.
2. Valg af referent.
3. Valg af to stemmetællere.
4. Bestyrelsesformanden og kassereren aflægger beretning, samt
præsenterer planer for den kommende sæson.
5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
6. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne, herunder
vedtægtsændringer, behandles.
7. Behandling af eksklusionssager.
8. Valg af revisor.
9. Valg af bestyrelse.
10. Valg af op til to suppleanter.
11. Behandling af indkommende forslag.

Vedhæftninger:
* Årsregnskab 2015 (Bedre formateret)

Balance pr. 31/12-2015 ved regnskabets afslutning var 59.493,69 DKK

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før
generalforsamlingen.

Vi hackes ved,

Bestyrelsen Hal9k

Gemt under: Projekter

20 feb

1 Comment

Lasersaur (II)

Af

Som tidligere nævnt her på bloggen har jeg i efterhånden lang tid været i gang med at bygge en lasercutter, og nu er det vist tid til endnu en statusrapport.

Det er efterhånden ti måneder siden, at jeg modtog et par kasser med en masse aluprofiler:

profiles

Siden august, hvor det første indlæg blev skrevet, er der sket en hel del, blandt andet:

  • Vandkøling er blevet færdig – mere herom i et senere indlæg.
  • Styringen er gjort færdig, på nær et par småting.
  • Der er monteret en pumpe til air assist, som blæser røgen væk fra linsen under skæring.
  • Diverse paneler og plader er skåret til og monteret.

I december var tiden så moden til at få bestilt selve laseren + strømforsyning. Efter en del forgæves forsøg viste det sig at strømforsyningen var blevet ødelagt under transport – der var to store revner i printet:

psu_pcb1

Det blev meldt tilbage til sælgeren, som uden brok lovede at sende en ny. På grund af diverse forhindringer som ferie i Kina, diskussion med SKAT om hvorvidt der også skulle betales told af erstatningen osv. fik jeg først den nye strømforsyning i februar.

I mellemtiden lykkedes det dog at få repareret den første strømforsyning så den kunne bruges til test, så optikken var næsten på plads på dette tidspunkt. Og i denne uge lykkedes det så at lave den første rigtige test:

Man ser tydeligt at air assist er ret effektiv til at blæse røgen væk.

Siden da har vi eksperimenteret lidt med at skære i bl.a. kork:

kork

Der mangler stadig en del før vi kan begynde at tage maskinen rigtigt i brug – blandt andet skal den RFID-læser som sidder på maskinen integreres i softwaren, så det kun er de brugere der har fået instruktion der kan benytte den.

rfid

Lidt flere billeder:

aiminglaser1

aluparts

bracket4080

driveboard

firstburn

nozzle

tube

xdrive

ydrive

Gemt under: Projekter, Udvalgte posts