Kategori Projekter

19 okt

Kommentarer lukket til Underlimet vask i laminatbordplade

Underlimet vask i laminatbordplade

Af

Kan man selv underlime en køkkenvask i en laminatbordplade? “Nej”, runger det hult når man spørger på Internettet og andre steder. Men hvor mange har egentligt forsøgt sig med dette projekt? Angiveligt ikke mange, og en af grundene er nok, at det er temmelig sparsomt med oplysninger om hvordan man egentligt gør det.

Da jeg havde besluttet at udskifte min efterhånden hærgede køkkenbordplade, og at den ny løsning skulle være en laminatbordplade med underlimet vask og at jeg tilmed selv ville montere vasken, var første opgave derfor at researche og lægge en plan.

En laminatbordplade er som bekendt en forholdsvis tyk spånplade med et tyndt lag pålimet højtrykslaminat på oversiden. Princippet i en underlimet vask er at vaskens flange er limet direkte på undersiden af laminatet. For at kunne lime vasken fast på undersiden af laminaten, må der altså fra undersiden af bordpladen fjernes noget af spånpladen, og fritlægge en del af laminaten, hvorpå vasken limes fast. I princippet lyder dette måske ikke så kompliceret, men der er alligevel mange måder man kan forestille sig at gøre det på.

Efter mange overvejelse blev min plan følgende:

  1. Skær et hul i bordpladen, som er er lidt mindre (10-20 mm) end vaskens indre mål.
  2. Ved hjælp af skabelon og skabelonfræsejern fræses ud efter vaskens ydre mål fra undersiden af bordpladen, således at kun laminatet bliver tilbage.
  3. Vaskens flange limes fast på undersiden af laminatet og der pålimes understøtning i falsen i bordpladen.
  4. Udhængende laminat fræses bort fra oversiden med en kantfræser.
Princippet i underlimning af vask

Placering af vask og udskæring af hul

Som hjælpemiddel til opmærkning af placeringen af vasken og til efterfølgende fræsning havde jeg fremstillet en skabelon af 3 mm MDF plade, udskåret med laserskærer. Med skabelonen var det let at vurdere placering og opstrege til udskæring. Udskæring af det første hul er ikke så kritisk, idet det bare skal være mindre end vaskens indre mål og overskydende laminat fræses senere væk. Dette blev let udført ved at bore huller i hjørnerne og derefter save hullet med en stiksav.

Udfræsning og fritlægning af laminat

Udfræsning og fritlægning af laminat fra undersiden af bordpladen var nok den mest nervepirrende del af projektet da jeg ikke var sikker på hvordan laminatet vill opføre sig under fræsningen. Første udfording blev at hæve skabelonen 6 mm, således at afstand mellem laminat og skabelon passede med højden på skabelonjernets skær. Dette blev klaret med stumper af 6 mm MDF og masser af dobbeltklæbende tape.

Udfræsningen startede med frihåndsfræsning i progressive dybder, og det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at have støtte i midten af hullet. Udskæringen fra hullet blev derfor lagt i som støtte, som overfræserens land kunne glide på.

Da udfræsningen nærmede sig undersiden af laminaten, skulle der gåes forsigtigt til værks, og på trods af agtpågivenhed, så blev der lavet lidt mærker i undersiden af laminaten, men dette var af mindre betydning, så længe laminaten ikke blev gennembrudt. Limfugen udfylder udjævnhederne uden problemer. Værre var det, at kanten af laminaten også fik nogle hakker, men til alt held var disse hakker med nød og næppe begrænset til udhænget af laminat, som alligevel senere skulle fræses bort.

Det lykkedes at lave en tilfredsstillende udfræsning, men skulle jeg gøre det igen, så ville fræse en rende til fritlægning af laminaten, og først bagefter fjerne midten. På den måde vil der være mere stabil understøtning til overfræseren.

Man vil i øvrigt sikkert kunne fritlægge laminaten uden brug af skabelon. Da der fræses i undersiden af bordpladen, vil udfræsningen altid være skjult og frihåndsfræsning med sikker hånd vil sikkert være muligt. Den eneste udfræsning, der i princippet bliver synlig, er den sidste kantfræsning af laminatudhænget og her er det vaskens inderkant der følges med kantfræsejernet.

Limning af vasken

Vasken skulle nu limes fast til laminaten, og til dette havde jeg valgt West System G/FLEX 650 epoxy. Både underside af laminat og flange på vasken blev slebet med sandpapir for at skabe en ru overflade, som epoxyen kunne binde til, og herefter aftørret med isopropylalkohol for at fjerne støv og affedte. På indersiden af vasken blev der sat tape for at undgå at udklemt epoxy hæftede på indersiden af vasken. Epoxyen blev blandet og desuden afgasset i vakuum. Det sidste var nok ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne forsøge at undgå luftbobler i limfugen.

Efter limning af flange mod laminat, blev lister limet i falsen for at støtte vasken nedefra. Limning alene mod laminaten vil muligvis kunne give problemer, da laminat eller limfuge ikke nødvendigvis vil være stærk nok til at holde vasken på plads under mange års brug. Listerne blev holdt på plads af stykker af transportskum.

Kantfræsning af laminat

Epoxyen var hærdet og det store øjeblik var oprundet, hvor bordpladen skulle vendes rundt og det først indtryk af udfaldet kunne vurderes. Vasken blev hængende og alt var godt.

Efter at have set splinter flyve af laminaten under fritlægningen var jeg betænkelig ved hvordan laminaten ville opføres sig under kantfræsning og indledningsvis satte jeg malertape på laminaten. Det viste sig at være unødvendigt, da fræsningen gik fuldstændig uproblematisk: Kantfræsejernet skar de fineste spåner. Afslutningsvis blev der fræset med et 45° affasningsjern og her var udfordringen at fræse så tæt på vasken uden at jernets skær ramte vasken. Det skete et enkelt sted, men dog bemærkelsesværdigt uden at jernet tog skade. Som sidste finish, blev kanten slebet og afrundet let med fint sandpapir.

Resultatet

Udfaldet af projektet blev faktisk som forventet, så alt i alt var det en succesoplevelse. Men som oftest med denne slags opgaver, så ender man med et voldsomt tidsforbrug, og selvom man på papiret har sparet penge, så gælder det helt sikkert ikke hvis man medregner sin egen timeløn.

Det store spørgmål er nu hvor godt vasken holder i brug gennem mange år. Mest kritisk er nok om limfugen mellem vask og laminat holder tæt, for hvis først der begynder at sive fugt ind her, så tager spånpladen hurtigt skade.

Indtil videre nyder jeg, at krummer på bordet, med en enkelt elegant håndbevægelse kan fejes ned i vasken.

Gemt under: Projekter

12 okt

0 Comments

Fra tungt træk til lette skridt: Carlsvognen med el, det er et hit

Af

I august 2022 total-renoverede jeg min gamle Long John og den har nu tjent mig godt de sidste tretten måneder. Jeg måtte dog indse at den er temmelig tung, især når den benyttes til sit formål; at transportere tunge ting (eller mennesker).

Jeg havde, som den vågne læser måske mindes, allerede tiltænkt at cyklen skulle have ydelses-fremmende midler monteret. Modellen Tongsheng TSDZ2B var også bestemt på daværende tidspunkt så røret der blev svejset på omkring krankboks havde rigeligt med luft til netop denne krankmotor.
Valget faldt på denne type motor, da de yder proportionelt med den effekt man selv smider i pedalerne ved hjælp af en torque-sensor i kranken.

Det giver en mere naturlig cykeloplevelse kontra typiske nav-motorer, der hjælper med en konstant effekt når der trædes i pedalerne. Ydermere, siges det at krankmotorer holder længere end nav-motorer da de arbejder for det meste i deres foretrukne omdrejningstal (30-90 rpm ved output), fremfor i hele spændet af omdrejninger et givent cykelhjul måtte have og dertil direkte gearet.

Monteringen sker desuden direkte igennem den eksisterende krankboks og der ydes på klingen, således at den almindelige gearing kan udnyttes. Motor og batteri blev monteret med originalt firmware i April 2023.

Der findes Open Source Firmware (OSF) til TSDZ2 motoren, i flere varianter:

Fordelen ved OSF til TSDZ2 er at opnå bedre styring af motoren så der spildes mindre varme og opnås bedre effekt samt respons. Et klassisk problem med denne motor er at konstruktionen er ringe lavet til at aflede varme, da kontaktfalde ved drivaksel er omtrent ~2 cm² og motoren ikke har anden kontakt med aluminiums-huset omkring motoren.

I foråret transporterede jeg min partner og jeg fra Aalborg Øst til Støvring over Gug alper, hvilket den underdimensionerede rullebremse ikke var så glad for. Det resulterede i at bremsefedtet som sådan en fyldes med brændte af. Ligeledes blev motoren ubehagelig varm på dens originale firmware, der er sat til 750w i maks effekt. Det er sandsynligvis der, hvor den første varmeskade skete.
Siden da, har effekten af motoren føles mindre, den bliver hurtigere varm, og den originale rækkevidde på ~80km er nu ca. halveret. Det er netop det forløb og symptomer som ligesindede på e-bike forummet https://endless-sphere.com/ oplever.

Bedre sent end aldrig fik jeg monteret en LM35DZ (outputter 10mV/C) analog temperaturføler på thumb-throttle ADC kanalen på den originale controller. Emmebrusas OSF kan bruge denne indgang til at læse motor-temperatur og derved gradvist regulere temperaturen ned, som den når 85C. Forinden dette har jeg også kommet thermal pads og kølefedtstof i det 1.5mm hulrum der er at finde mellem motorflade ved drivaksel og motorhus.

Resultatet er marginalt bedre køling og beskyttelse af en allerede beskadiget motor. Efter 5 kilometers kørsel i de aalborgensiske bakker rammes de 85C. Det efterlader et valg mellem den stærkere torque-sensing mid-drive motor som den nye ToSeven DM01 (pendant til Bafangs BBSHD 1kW motor) eller forsætte på TSDZ2 platformen med de begrænsninger og nødvendige eftermonteringer som det påkræver. Desværre er DM01 motoren ikke rigtig til at anskaffe i EU/US pga. manglende distribution, dog er ToSevens ingeniører at finde på forskellige fora, og sælger til enkeltpersoner. På den anden side koster en ny motor til TSDZ2 kun 450DKK – fortsættelse følger.

Fra august 2022 til april 2023 anslår jeg at cyklen har kørt ~1000km. Fra montering af motor i april 2023 og til oktober 2023 siger odometeret 1350km (-5% pga. fejlvisning).

Dansk lovgivning omkring hjælpemotor på almindelige cykler er kort opridset:

  • Motor må kun yde, når cyklist træder i pedalerne.
  • Motor på ikke yde når hastighed er over 25 km/t, derefter er det kun rugbrødmotor.
  • Motor må ikke yde mere end 250W effekt nominelt.

Overstående er fornuftigt når man ser på personcykler; altså city-bikes og lignende. Det er ikke hensigtsmæssigt at el-cykler accelerer kraftigere eller cykler hurtigere end det normale cyklist-trafikbillede. Dog er det tydeligt at på en ladcykel som min med op til 100kg i laddet, 80kg i sadlen, og ~35kg i stellet, så er den hjælp ikke voldsom – og bestemt ikke op ad bakker.

Jeg ønsker en ændring i lovgivningen der skelner mellem en 6kg kulfiber-racercykel og et 79 år gammelt, tungt ladcykelstel. Dette især hvis man ønsker at fordre alternative transportmetoder end bil for ens borgere i by-miljøer.

Min oplevelse med el-motor på min ladcykel er enormt positiv. Carlsvognen har nærmest samme fleksibilitet som en bil, til en fraktion af udgifterne – og som vist, kan rigtig mange transportopgaver nemt løses.

21 aug

Kommentarer lukket til Carlsvognen – renovering af ladcykel fra 1944

Carlsvognen – renovering af ladcykel fra 1944

Af

Til tider bliver jeg kaldt klimatosse og nærrig sparsommelig, så da behovet for at kunne transportere mere meldte sig, var en bil ikke løsningen. I stedet blev jeg opslugt af den store verden af ladcykler; alt fra Christiania-bikes som vi kender dem, til mere eksotiske Trikes med anhænger på.
Skæbnen vil have at jeg har arbejdet som postbud på de trehjulede Nihola med ‘container’-lad foran. De er fine, men følelsen af at køre på to hjul, på en tre-hjulet cykel er ikke noget for mig – jeg er klart mere tilhænger af den klassiske to-hjulet cykeloplevelse.

Jagten gik videre, specielt fangede mit øje Harry vs Larrys moderne take på SCOs Long John; Bullitt. De er lækre, moderne, har nymodens udstyr som skivebremser, el-motor, bælte-drivlinje, og meget mere. Desværre koster sådan en high-spec konfiguration som jeg ønsker mig op i nærheden af DKK 45.000 – det kan være svært at finde luft til sådan et køb på en SU og derfor skulle der ledes efter andre løsninger.

Youtube-algoritmen hørte mine bønner og præsenterede mig for Phil Vandelays, stærkt Long John- og Bullitt-inspireret, ladcykel bygge-video. Det så egentlig temmelig overkommeligt ud, men problemerne meldte sig hurtigt da McMaster-Carr ikke findes i Europa og jeg ikke havde erfaring med at indkøbe stål til dødelige priser.

Sagnet siger at et medlem af Hal9k tilbage i 2016 kørte på en ‘original’ SCO Long John af årgang 1944, produceret kun fem år efter opfindelsen af denne danske sag. Efter et trafikuheld blev cyklen ikke brugt længere og skiftede hænder til et andet medlem, hvor den mest stod og samlede patina i et skur det næste halve årti. Men det skulle være slut, for jeg fik allernådigst overleveret cyklen i start juli – så er vi igang! Jeg kom endda til at love min bedre halvdel at den skulle være pak-æsel på vores cykelferie kun to måneder senere, så har man i alt fald en deadline.

Det skulle kræve noget arbejde – så meget var klart. Stellet stod nøgent og savnede både krank, pedaler, og vigtigst; styrstamme.
På en Long John styrer man ca. en meter fra forhjulet, hvilket kræver at styrstammen har en arm i bunden, som skubber og trækker i endnu en arm, på siden af forgaflen. Men den eksisterende styrstamme var hårdt medtaget af dens 78 års levealder og et utal af reparationer – det er jo også nærmest pensionsalder i dagens Danmark.
Så må man jo fabrikere en ny styrstamme og her kommer Phil Vandelays egne tegninger til gode som jeg købte for DKK ~250 på hans Etsy-butik. Hans bygge-video er perfekt som slow-tv, en stille aften.

Enten kan man gøre som i gamle dage og dreje et gevind i toppen af styrstammen for herefter at stramme den sammen omkring styr-fittings og -lejer. Alternativt kunne man gøre som Phil og benytte sig af de moderne A-head frempinde som klemmer fast omkring styrstammen og ved hjælp af afstands-skiver sætter højden på frempinden. Det er altså frempinden som holder hele lasten.
Løsningen med A-head stem er nemmere at fabrikere, da det ikke kræver at man drejer gevind på vores gamle, imperialistiske drejebænk eller køber en gevindbakke til formålet. Desuden tillader det praktisk nok mere fleksibilitet mht. højden af styret, hvilket nok er en god idé da vi som mennesker nok ikke er blevet lavere siden stellets fødsel.

Styretøjet er fremstillet for det meste i aluminium, bortset fra selve styrstammen der har fået nyt liv efter brug som vandrør i Dokkedal. Først gik jeg i krig med at tegne armen; den originale er 5mm stål og med en arm-distance på 115mm. Den tegnede er bumpet op til ~18mm, dikteret af den passende stump der lå i metal-skrotbunken, tegningen er med M6 og tyndere end færdige udgave.
Jeg tegnede yderligere huller i en afstand af 20mm for mere eller mindre aggressiv styring – en beslutning der skulle vise sig at være fornuftig.

Det gamle stålrør jeg havde erhvervet er måske ved første øjekast nogenlunde lige, men også kun ganske kort tid. En del møffen rundt på den store drejebænk fik reduceret dens diameter fra 27mm til de ønskede 25.4mm, altså en tomme. Helt lige blev det aldrig, men man drejer heller ikke styret helt rundt, så det går nok – sagde jeg til mig selv. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder af min tvivlsomme fastspænding og drejning af røret.

Styrstammen går nærmest vinkelret på stellet, hvilket betyder at en lang frempind ville kunne kollidere med høj last – f.eks. et vaskeægte menneske. Så efter lidt søgning på diverse cykeludstyrbutikker og overraskelse på hvor meget de tør at sætte sådan et lille stykke aluminium til salg for, besluttede jeg mig for også at lave den selv – nu var jeg jo alligevel så godt i gang-

En helt simpel klods (45x40x80mm) med to 1″ huller, 90 grader forskudt, og med mulighed for at spænde dem grundigt ind blev designet. Fastspænding omkring styrstammen er kritisk, da den ser mest belastning og skal holde det hele oppe – især de dynamiske belastninger når jeg tager cyklen med på BMX-banen og laver tricks. Derfor tænkte jeg at gennemgående huller med to M8 bolte måtte være rigeligt, og så en lille slidse så frempinden kan spændes tæt omkring styrstammen. Ved styret havde jeg desværre ikke denne lette mulighed, så da måtte det blive til 4x M5 tappede huller hvori der kunne sættes nogle bolte ind til at spænde denne fast. Lidt clunky frempind, men holder ganske fint – aerodynamik må tages med i designet af version 2.

Styretøjet er derved færdigt og funktionsdygtigt – i alt fald alt hvad der sker bag laddet. Næste skridt var så at gå i krig med selve stellet.

Et go-kart stel donerede et ~1″ stålrør i passende bukning der efter nedslibning og udskæring passer fint mellem styrstammerør og på stel et stykke før krankboks, således at jeg stadig kan montere en krankmotor. Vi havde i hackerspacet lige erhvervet en Automig 183, og da jeg aldrig har prøvet at svejse før, var det nærmest optimalt at starte på. Med kun CO2 som beskyttelsesgas er det MAG-svejsning jeg begav mig ud på. Lidt øvelse på reststål gav mig forståelse for hvor fine justeringer svejseværket kræver – ikke noget jeg er just en haj til.
Med lidt nervøsitet om jeg brændte stellet lige så hullet som månen, gav jeg mig i gang med at lappe de huller som rusten havde gnavet i stellet, de første svejsninger så lidt koksede og kolde ud – men da jeg fik tændt for gassen begyndte svejsningerne at se holdbare ud, og nærmest pæne efter flapdisken havde fjernet mit sjusk.
Til sidst affedtes stellet i alkohol og males ligesom smådelene og så er skelettet fint renoveret!

Der var temmelig få komponenter tilbage fra tidligere ejere, to forhjulsfælge, et baghjul med dæk med kun ét gear – dog havde seneste ejer indkøbt lidt associerede dele som jeg ærbødigt fik lov til at arve heriblandt en lækker Brooks lædersaddel. Efter lidt moslen rundt og research på cykeldele, samt en god times snak og mange gode råd med Per fra dinlongjohn.dk, fik jeg stykket en order på DKK 2500 sammen hvori alt™ jeg manglede udover det fabrikerede styrtøj blev bestilt:

  • Nyt 26″ baghjul med Nexus 7 indvendige gear og rullebremse, samt passende dæk
  • Krankboks 127,5/73mm
  • Pedaler som passer til den originale krank, dog så moderne at de opfylder de lovpligtige krav
  • En god mængde assorterede møtrikker og andre dele

Monteringen af bagfælg var modsat resten af arbejdet mere præget af præcision – vidden af det nye nav var næsten 130mm, så frem med dunkraften for at udvidde baggaflerne. Lidt test-fitting senere gik det op for mig at de fiksér-skiver jeg havde fået ikke passede i baggaflerne. Modsat moderne cykler har stellet ‘baneracer’ dropouts – altså horisontale og omvendte. De er strengt nødvendige ved indvendige gear, da selve akslen drejer modsat og der derved bliver sat et stort moment i stellet. Per fik på kort tid fremskaffet de rigtige skiver og jeg skyndte mig til Hals efter dem – i takke for den gode service, lavede jeg et Long-John reklameskilt med butikkens navn til dem.

Hastig montering af baghjul, gear og bremse, samt kabler og nu lignede det dælme også snart en komplet cykel – endda næsten 12 timer før cykelferien startede! Jomfrurejsen skulle gå til Burger Kings drive-in for noget velfortjent, åreforkalkene fast-food. På trods af den silende regn var cyklen øjensyneligt funktionsdygtig og lidt forsigtigt kunne jeg anse projektet som færdigt.

Imens min partner arbejdede om formiddagen, syede jeg et dækken til laddet i vandtæt presenning så vores baggage ikke vil blive vådt af hverken dug eller skybrud. Forberedende pakkede jeg også en stor pose værktøj hvis nu uheldet skulle være ude – stregen trak jeg ved svejseværket, selvom det sikkert godt kunne møves op på laddet. Forbløffende var det kun bagskærmen som behøvede at blive strammet i monteringen, cyklen kørte upåklageligt omend tung som et ondt år, men det kan den jo ikke gøre for – så sparer jeg det abonnement til fitness!

Gemt under: Projekter, Udvalgte posts

01 feb

Kommentarer lukket til Hack en lås

Hack en lås

Af

I Hal9k har alle medlemmer (normalt) fri adgang til spacet 24 timer i døgnet. Da det er ret upraktisk at holde styr på 50 nøgler, har medlemmerne i stedet adgangskort (som tidligere beskrevet her).

En lille, men væsentlig, del af adgangskontrolsystemet er selvfølgelig selve dørlåsen. Det har hidtil været en forholdsvis billig magnetlås, men da kommunen for nyligt valgte at udskifte alle døre og vinduer i bygningen, er der også kommet en ny hoveddør, og det er naturligvis en dør med trepunktslukning, som det er standard for moderne døre. Det betyder at den gamle magnetlås ikke kan bruges længere, og vi måtte derfor finde en anden løsning.

Det letteste er selvfølgelig at montere en ny magnetlås, og det findes da også – men prisen er omkring 10.000 kr, og formodentlig ville vi også skulle have noget hjælp fra en låsesmed, så det ville blive en dyr løsning. Heldigvis findes der forskellige IoT-dimser, som er beregnet til at montere på en eksisterende lås, og som typisk betjenes via Bluetooth med en app på telefonen. Den der er nemmest at få fat på i Danmark er den danskproducerede Danalock, som kan fås til omkring en tusse.

Jeg bestilte en Danalock til afhentning i et lokalt varehus og prøvede den på min egen yderdør, og det fungerede fint med den tilhørende app. Men til brug i spacet dur det selvfølgelig ikke, der skal den kunne kontrolleres fra adgangskontrolsystemet. Den oplagte løsning var at erstatte elektronikken med noget andet, og kun bruge selve mekanikken.

Det første trin var derfor at skille låsen ad og se hvordan den var konstrueret.

Danalock set oppefra

Her ses motoren til venstre, den centrale akse i midten, og printet nederst.

Mekanikken er forholdsvis simpel og består af tre dele:

En central akse, som er fast sammenkoblet med låsecylinderen. På forsiden af låsen sidder et håndtag som bruges til at dreje aksen og dermed låsecylinderen manuelt.

En “rotary encoder” som aflæser positionen af den centrale ekse. Det er en standard kvadraturencoder med to optiske sensorer, dvs. der er ikke nogen decideret nulposition.

Pulser fra encoder

Her ses hvordan de to udgange fra encoderen reagerer når aksen drejes rundt.

Motoren og tilhørende gearing. De fleste af tandhjulene er stationære, men et par stykker af dem sidder på en arm der kan rotere. Det betyder at når motoren tændes, vil de bevægelige tandhjul efter kort tid gribe ind i det tandhjul der sidder på den centrale akse, som herved bringes til at rotere. På grund af de bevægelige tandhjul kan låsen stadig betjenes manuelt uden at motoren drejer med.

Motor og gearing

Her ses motoren og nogle af tandhjulene.

Elektronikken består af et lille print hvor de primære komponenter er en microcontroller og en motordriver.

Jeg fjernede printet og metalstrimlerne i batteriboksen, hvilket gav rigelig plads til den nye elektronik. Designet af denne blev drevet af hvad jeg havde på lager, og blev

  • et modul med en TB6612 motordriver
  • en Wemos D1 mini (ESP8266)
  • et stepdown modul til at konvertere 12V til 5V

Motordriveren passede fint der hvor det originale print sad:

Ny motordriver

Et par klatter klar silicone sørger for at ledningerne ikke kommer i karambolage med de bevægelige dele.

Jeg designede en erstatning for batteridækslet i OpenSCAD, og efter et par iterationer havde jeg noget der kunne bruges. Det originale batteridæksel er blot klipset fast til en skrue, men jeg valgte at lade den same skrue gå igennem et hul i det nye “batteridæksel”.

Ny side

Den 3D-printede del der erstatter batteridækslet. Der er udskæring til det USB-micro-stik der sidder på ESP8266, et hul til et JST PH-stil til 12V, og naturligvis en LED.

Og så kunne det hele samles:

Montering

ESP8266, stepdown og LED monteret på den nye side.

 

Færdigsamlet

Monteret og lukket. Som det ses passer den nye side ikke perfekt, men det ser man ikke når klaveret spiller.

Herefter var der kun tilbage at lave noget software, og status i skrivende stund er at låsen fungerer fint på min egen dør. Så nu venter jeg kun på at kunne sætte den op i spacet.

 

Se kode osv. på https://github.com/bullestock/danalock-wired.

Gemt under: Projekter

07 sep

Kommentarer lukket til Det nye træværksted (kapitel 2)

Det nye træværksted (kapitel 2)

Af

Indretningen af træværksted i laden er nok et af de længstvarende projekter i foreningens historie. Siden sidste gang vi skrev om det her på siden, har projektet været forsinket både af et pludseligt krav til byggetilladelse og derefter COVID-19-restriktioner, men det sidste stykke tid har der været ganske god fremdrift.

Og hvad har vi så lavet?

Der er blevet bygget et solidt arbejdsbord (på hjul) i voksenstørrelse, med masser af huller så det er let at fastspænde ting.

Rundsaven har fået en fast placering…

…ved siden af søjleboremaskinen, som også kan bruges som understøttelse af lange brædder.

Båndsaven er også blevet flyttet.

Der er også blevet bygget et bord til Shapeoko CNC’en, naturligvis også på hjul. Som det ses på billedet mangler der stadig udsugning osv.