Kategori Hackerspace forbedringer

05 jun

0 Comments

Kemilab

Af

For snart lang tid siden begyndte vi at indrette et kemilab i det lille rum hvor elmåleren sidder, og nu begynder det at være brugbart.

Efter en stor indsats fra Alex, Emil med flere har vi nu et fint kemikalieskab med udsugning:

Kemikalieskab

Langs den modsatte væg er der en emaljeret vask:

Vask

samt en bordplade med fliser:

Bord

For at det ikke skal være løgn, har vi også fået installeret vaskemaskine med tilhørende kurv:

Vaskemaskine

17 maj

0 Comments

Fra 0 – 1000Ω på 2-3 timer (ca.)!

Af

Vores værksteder er ved at være klar til at tage i brug. Det betyder også at det er blevet tid til at få et overblik over alle de komponenter vi har.

Igår forsøgte Alex at sætte alle vores modstande i system, for at få et overblik over beholdningen. Vi har fået doneret 2-3 flyttekasser med modstande, så det er på ingen måde det vi kommer til at mangle.

2013-05-16 23.11.49

Alle vores modstande og andre basis komponenter bliver lettilgængelige i vores fine nye rack-system. Det har jeg desværre ikke billeder af, så dem får I senere…

 

15 maj

0 Comments

Magnet ophæng på ny værktøjstavle i Elektronik-Lab

Af

Så blev der købt nyt værktøj til vores fine elektronik værksted. Vi har også fået lavet en fin værktøjs tavle til værktøjet.

Mest banebrydende er nok ophænget til de små værktøjsmapper. Den er lavet med en fin lille alu-skinne og en magnet til hver mappe.

15 maj

0 Comments

Mobil-udsugning – af en gammel emhætte

Af

For laaaaang tid siden fik vi doneret en kraftig emhætte af Nors El-forretning. Emhætten havde en lidt underlig fejl, der betød at den gik ud når man tændte lyset i den.

Vi har nu bygget den om til en mobil-udsugning med et stykke flex slange i begge ender så man kan suge lige der hvor man ønsker det. I første omgang er det planen  den skal bruges når vi fræser i træ med vores CNC-fræser.

Bagenden havde allerede en 127mm studs. Vi fjernede det gamle filter og luftindtag. På den måde kunne vi komme til at montere en ny studs på fronten. Træ pladen på fronten  blev faktisk lavet på vores CNC fræser, med håndlavet G-kode.

Det største problem var at finde en kasse til hastighedsreguleringen. Der for besluttede vi os for at lave kassen ud af den gamle emhætte front. Vi bukkede emhætten rundt om elektronikken, kortede den af og monterede et par fine ende-stykker 🙂

Så må der suges!

 

26 apr

0 Comments

Limbo-reol med CNC-fræset skilt

Af

Igår fik vi lavet en limbo-reol i spacet. Reolen bruges til dimser, stumper og andet der er på vej ud eller på vej til at blive brugt i et nyt hack.

2013-04-25 22.09.08

Skiltet på hylden blev lavet på vores Bundgaard CNC-fræser. Det er vores første forsøg på fræse i spånplade, og det viste sig at hvis man lader spindlen køre fuld-hastighed så brænder bit’en sig også lidt gennem træet. Det giver en ret fin finish. Så i andet forsøg gik vi lidt dybere, og kørte med fuldgas hele vejen. Resultatet blev  meget godt 🙂

2013-04-25 21.53.11

På billedet kan har vi fjernet spånerne på o’et så man kan se den lækre finish.

Her ses en video af fræseren in action…