Kategori Hackerspace forbedringer

10 sep

0 Comments

Kemi-lab

Af

I lang tid har der været arbejdet på at konvertere det gamle og ubrugte bryggers til et kemilab i Hal9k. Nu står det endelig færdig og klar til brug.  Her er et par billeder fra det nye lab.

 

20150910_200308

Kemilab’et har arvet en syrefast kemiskænk fra de gamle DLG bygninger på havnen i Aalborg. Bordet er blevet forlænget med et flisebord til arbejde med varme emner. Derudeover er det installeret generelt udsug over bordet, samt et punktudsug.

 

20150910_200331

Til de helt hidsige ting er der installeret et trækskab.

20150910_200349

Skabe til kemikalier. Selvfølgelig med eget udsug

04 aug

0 Comments

Arbejdsweekend stor succes

Af

Arbejdsweekenden blev en stor succes. Der blev lavet følgende:

  • Krydsfelt flyttet fra rackskab til væghængt skab.
  • Bundgard flyttet fra det tidligere protolab til det tidligere server rum, nu cnc rum.
  • Værkstedet er blevet delt op i træ og metal, hvor metal nu er i det tidligere protolab.
  • Lavet stativ til opbevaring af trælasten.
  • 3D printerne er flyttet til hjørnet af fællesrummet.
  • Overskydende bordplade fra protolab er opsat i fællesrummet.
  • Opsat pc til generation af gcode til 3D printerne, står på den før nævnte bordplade.
  • Oprydning i hele spacet.

DSC_0330

DSC_0332aDSC_0336aDSC_0340a
Der kan ses flere billeder fra weekenden på vores facebook side her og her.

21 jul

0 Comments

Få liv i hjemmesiden

Af

Som du jo nok ved så har der været længe i mellem indlæg/opslag her på vores hjemmeside. Derfor vil jeg godt opfordre alle medlemmer af hackerspacet til at lave et indlæg med jeres projekter (eller andet relevant), hvor du kan fortælle dine erfaringer og problemstillinger, samt fortælle dem der har fulgt lidt med på sidelinjen om hvad dit projekt handlede om. Det kunne jo give inspiration for nogen til at lave det samme eller lignende.
Alle indlæg her på siden bliver automatisk delt på vores Facebook side.
Desuden må man tage en gratis sodavand i hackerspacet, hvis man laver et godt indlæg til hjemmesiden.

Er du i tvivl om hvordan du får en bruger så du kan lave indlæg på hjemmesiden, så er det beskrevet hvordan på vores wikiside. Der er desuden også lavet en video om hvordan du laver et indlæg hvis du skulle være i tvivl.

For at du kan udgive dit indlæg skal du gøres til forfatter, det bliver du ved at gøre en af de administratorer på hjemmesiden opmærksom på at du har lavet en bruger. Så tænker du nok hvem er så administrator på hjemmesiden, det kan du se på selv samme wikiside som før.

Opfordringen gælder også for at få holdt vores wiki opdateret.

En opdateret og vedligeholdt hjemmeside giver et godt indtryk for nysgerrige som vil prøve at finde ud af om hackerspacet Hal9k er noget for dem.

Så opret en bruger I DAG og lav et indlæg i morgen!

05 jun

0 Comments

Kemilab

Af

For snart lang tid siden begyndte vi at indrette et kemilab i det lille rum hvor elmåleren sidder, og nu begynder det at være brugbart.

Efter en stor indsats fra Alex, Emil med flere har vi nu et fint kemikalieskab med udsugning:

Kemikalieskab

Langs den modsatte væg er der en emaljeret vask:

Vask

samt en bordplade med fliser:

Bord

For at det ikke skal være løgn, har vi også fået installeret vaskemaskine med tilhørende kurv:

Vaskemaskine

17 maj

0 Comments

Fra 0 – 1000Ω på 2-3 timer (ca.)!

Af

Vores værksteder er ved at være klar til at tage i brug. Det betyder også at det er blevet tid til at få et overblik over alle de komponenter vi har.

Igår forsøgte Alex at sætte alle vores modstande i system, for at få et overblik over beholdningen. Vi har fået doneret 2-3 flyttekasser med modstande, så det er på ingen måde det vi kommer til at mangle.

2013-05-16 23.11.49

Alle vores modstande og andre basis komponenter bliver lettilgængelige i vores fine nye rack-system. Det har jeg desværre ikke billeder af, så dem får I senere…

 

15 maj

0 Comments

Magnet ophæng på ny værktøjstavle i Elektronik-Lab

Af

Så blev der købt nyt værktøj til vores fine elektronik værksted. Vi har også fået lavet en fin værktøjs tavle til værktøjet.

Mest banebrydende er nok ophænget til de små værktøjsmapper. Den er lavet med en fin lille alu-skinne og en magnet til hver mappe.

15 maj

0 Comments

Mobil-udsugning – af en gammel emhætte

Af

For laaaaang tid siden fik vi doneret en kraftig emhætte af Nors El-forretning. Emhætten havde en lidt underlig fejl, der betød at den gik ud når man tændte lyset i den.

Vi har nu bygget den om til en mobil-udsugning med et stykke flex slange i begge ender så man kan suge lige der hvor man ønsker det. I første omgang er det planen  den skal bruges når vi fræser i træ med vores CNC-fræser.

Bagenden havde allerede en 127mm studs. Vi fjernede det gamle filter og luftindtag. På den måde kunne vi komme til at montere en ny studs på fronten. Træ pladen på fronten  blev faktisk lavet på vores CNC fræser, med håndlavet G-kode.

Det største problem var at finde en kasse til hastighedsreguleringen. Der for besluttede vi os for at lave kassen ud af den gamle emhætte front. Vi bukkede emhætten rundt om elektronikken, kortede den af og monterede et par fine ende-stykker 🙂

Så må der suges!

 

26 apr

0 Comments

Limbo-reol med CNC-fræset skilt

Af

Igår fik vi lavet en limbo-reol i spacet. Reolen bruges til dimser, stumper og andet der er på vej ud eller på vej til at blive brugt i et nyt hack.

2013-04-25 22.09.08

Skiltet på hylden blev lavet på vores Bundgaard CNC-fræser. Det er vores første forsøg på fræse i spånplade, og det viste sig at hvis man lader spindlen køre fuld-hastighed så brænder bit’en sig også lidt gennem træet. Det giver en ret fin finish. Så i andet forsøg gik vi lidt dybere, og kørte med fuldgas hele vejen. Resultatet blev  meget godt 🙂

2013-04-25 21.53.11

På billedet kan har vi fjernet spånerne på o’et så man kan se den lækre finish.

Her ses en video af fræseren in action…