Kategori Udvalgte posts

26 mar

0 Comments

Hal9k vinder LulzBot give-away konkurrence

Af

Er der en investering Hal9k har lavet som for længst har tjent sig selv hjem i små og store projekter, så er der vores lille DIY 3D printer, en PrintrBot Jr. Desværre så har mean-time-before-failure været lidt lav og den har generelt været lidt lunefuld at arbejde med, omend Mads og Anders har fået tæmmet den rimelig godt efterhånden.  Vi er derfor ekstremt glade for at kunne annoncere at Hal9k har vundet en LulzBot TAZ 3D printer.

LulzBot TAZ 3 3D printer

LulzBot TAZ 3 3D printer

Se annonceringen af vindere her: https://www.lulzbot.com/blog/announcing-lulzbot-hackerspace-giveaway-2014-winners

Vi er selvfølgelig meget stolte, og glæder os utrolig meget til de meget forbedrede muligheder vi får med den nye LulzBot TAZ 3D printer. Der er allerede planlagt de første par projekter, som vi selvfølgelig nok skal skrive om når de er lidt længere…

Der skal lyde en stor tak til LulzBot, for at holde konkurrencen, men også for at støtte op om fri/åben software og hardware.

Gemt under: HAL9k, News, Udvalgte posts

Tags:

03 jun

0 Comments

Billeder fra Åbent Hus

Af

Her lidt billeder fra Åbent Hus arrangementet. Tak til alle der deltog og medlemmerne som gav en hånd med. Det var en kæmpe success og helt sikkert noget vi vil gentage næste år!!!

Gemt under: HAL9k, Udvalgte posts

23 maj

0 Comments

Lager – nu med plads

Af

Hvis ikke man kan finde tingen ejer man den ikke mere.

Med dette citat i baghovedet foregik der i dag indretning og oprydning af lagerrummet, så det bliver lige så brugbart som resten af spacet.

Projektet blev (forsøgt) styret af Alex og Flemming som har taget tilløb til det et stykke tid med opmåling, tegninger af muligheder osv.

Først blev den store reol midt i rummet fjernet og tingene slæbt udenfor/stillet i gangen.

Lager før tømning

Lageret tømmes

Nedtagning af reol

Den store lagerreol blev herefter halveret med en vinkelsliber

Tilpasning af reol

hvorefter den kunne placeres op af væggen ud mod indgangen.

Efterfølgende blev hylderne og de ting der skulle i reolen igen tørret af og ca 4 timer efter kunne vi nyde resultatet af aftenens arbejde

Hylde med folks projektkasser

Den afkortede reolPlads til det hele

Reol mod elektroniklab

Det bibragte en del nye ting til Limbo-reolen. Det er bevidst at der plads i reolerne til nye spændende ting. Det materiale der blev klassificeret og frasorteret som affald er fjernet fra spacet.

Noget af den genvundne gulvplads skal bruges til en netværksprinter/kopimaskine/scanner på 1×1 meter der blev doneret sidste år.
Der er desuden planer om at lave opbevaringsplads til stang- og pladematerialer i lagerrummet, da vi ikke har et sted til dette lige nu.

Hjælp os med at holde rummet rent og rydeligt, så man også fremover kan finde den dims man står og mangler 🙂

21 maj

1 Comment

Kom til åbent hus – lørdag d. 1. juni – kl. 12.00

Af

Hvornår: 1. juni 2013, kl. 12-19
Hvor: Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV ( http://hal9k.dk/find-os/ )

Hackerspacet hal9k holder åbent hus, hvor der er mulighed for at fejre
at vi har fået nye permanente lokaler på Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg
SV. Et hackerspace er et sted hvor der findes rigeligt med værktøj og
folk med stor interesse for teknik, elektronik, software og håndværk.
hal9k er åbent for alle.

Der vil i løbet af dagen være en række foredrag som man kan komme og gå
til, servering af ekstremt lange hotdogs, mulighed for at se en
3D-printer, og mulighed for at få fræset et visitkort eller øl-briket af
eget design i træ.

Sidst på dagen vil Prosa være vært ved lidt sommermad, og øl/vand.
Tilmelding til aftensmad sker på Doodle:
http://doodle.com/wtzstrrq9it4r3bp

Program:

12:00 Velkomst ved formanden
12:10 “Lyndetektering” ved Christian Rostgaard Andersen
13:00 “Diverse finurligheder” ved Ole H. Møller (Kendt fra TV)
14:00 “XBMC Add-ons” ved Tommy Winther
15:00 “Partikelfysik” ved Mads Horn
16:00 “Hardwaredrivere” ved Mikael Knudsen “Arduino Hacks” ved Hans-Erik Tjellum, Let-Elektronik.dk
17:00 “AAUsat” ved Troels Jessen
18:00 Sommerhygge med mad og øl/vand, ved Prosa

Kig forbi til en hyggelig dag!

 

Gemt under: HAL9k, Udvalgte posts

Tags:

19 maj

0 Comments

CNC-fræset Barberkost-holder

Af

Så fik vi endelig styr på hvordan man fræser/skærer i træ på vores Bundgard CNC-fræser!

Jeg stod lige og manglede en holder til min barberkost så hvorfor ikke forsøge selv at lave en i birkekrysdfiner.

Først tegnede jeg en målfast skitse i LibreCAD

LibreCAD

Da tegningen var færdig blev den kørt gennem dxf2gcode. Den kan genere g-kode udfra LibreCAD tegningen, og vigtigst den kan lave g-kode der tager højde for bit-størrelsen så det udfræste bliver i samme mål som min tegning.

Vi fandt ud af efter en del mislykkedes forsøg at det handler om at køre hurtigt når vi bruger så små bits som vi gør.

En rar expert fortalte os at så længe der kom træstøv under udfræsningen så købte vi for langsomt frem. Det hjalp os rigtigt meget! Vi kører nu med 1200mm/min ved 30.000 omdr/min, og tager ca 1mm af adgangen uden problemer.

Da stumperne var skåret ud skulle de bare files lidt til, limes sammen og tørre.
Her er lidt flere billeder. Som afslutning har den fået en gang klarlak, så den kan holde til at stå på badeværelset.