Vi er lidt for dovne til at lave en rigtig blog-post, så I må nøjes med lidt billeder og video.
Først en video fra vores stand, hvor man kan se næsten alle de ting vi havde med. Dog kan man ikke se de to fine flipdot-displays, hvor det ene efter lidt hacking på stedet kom til at køre Game of Life.
Vi havde i år lavet en flok simple bristlebots, som var en stor succes.
Ligesom sidste år vandt vi også præmien for bedste badge, se video på Facebook.
Ligesom i 2014 og 2015 har vi også i år været på Mini Maker Faire i Aarhus. Denne gang var vi otte personer, og vi havde igen en masse forskellige ting med:
Kørestolsrobotten
vil nogen nok kunne genkende fra sidste år (faktisk er det ikke den samme, men en ny lavet fra bunden). Lige som sidst kunne den styres med en PS3-controller, men den nye version havde også en robotarm som også kunne fjernstyres. Om søndagen fik vi også monteret et par meter RGB LED-strips, hvor man naturligvis kunnne styre lysmønstret fra fjernbetjeningen.
Da Dokk1 er ved at blive renoveret, kunne vi desværre ikke rigtig køre udenfor i år, men robotten var igen et stort hit især hos børnene.
3D-printer
Ingen MMF uden 3D-printer. Denne gang havde Anders medbragt sin hjemmebyggede Alu-Ultimaker (se billede nedenfor) med diverse modifikationer.
Neopixel-display
Lars havde medbragt sit 24 × 24 pixel RGB LED-display, styret af en ESP8266 og med en lille joystick, så man blandt andet kunne spille Snake.
7-segment displays
Årets tema var ure, da Anders havde medbragt både et par små ure og et stort 7-segment display, lavet med RGB LEDs monteret i en laserskåret kasse af krydsfiner og acryl.
Kugleklokken
Og det leder så let og elegant hen til en lidt anden slags ur, som jeg havde bygget – her vises tiden med 4 cifre dannet af stålkugler i en 5 × 7 matrix. Kuglerne flyttes rundt af en elektromagnet, som løftes op og ned af en servo. Bevægelserne i X- og Y-retningen klares af en Roland penplotter, som også tidligere har været at se på MMF.
Magnet i kobberrør
En meget simpel ting, som vakte stor forundring, var en kraftig neodym-magnet som kunne falde ned i et kobberrør. På grund af hvirvelstrømme i kobberet opstår der en bremseeffekt, som gør at magneten synker langsomt ned i røret.
Tubus One
Asbjørn præsenterede sin pegepind til smartphones og tablets.
Sommerhack-skilt
Der skulle naturligvis også gøres reklame for næste års Sommerhack, så Georg havde medbragt skiltet.
Pegepibe
Når man er på MMF, har man jo ofte brug for at pege på ting – og jævnfør devisen “folk, der peger med pibe har altid ret” sørgede Jesper heldigvis for at vi havde en pegepibe.
Alt det andet
Nåh ja, så havde vi også en 3D-printet robotarm, et skilt skåret på lasercutteren, et hjemmebygget tastatur, et Hal9k LED-skilt som ikke var helt færdigt, en laserskåret folde-ud æske, nogle 3D-printede nøgleringe som vi gav væk til børnene, og en skærm med lysbilledshow.
uStepper (Mogens Nicolaisen og Thomas Olsen) kommer forbi Hal9k og
fortæller om deres Kickstarter projekt. uStepper er en Arduino +
stepper-driver + positions encoding der passer direkte bag på en stepper
motor. Det vil bl.a. sige at missed steps kan detekteres.
Mogens og Thomas vil fortælle om deres ide, udviklingsfasen (features,
pris, komponenter, prototyping, uforudsete udfordringer) og selve
Kickstarter processen (firma, planlægning, producenter, import, told,
moms, osv.).
Det er nu fastlagt at arbejdsweekend bliver lørdag den 1. august og søndag den 2. august.
Listen over opgaver findes på Todo-listen.
Foreningen sponserer lidt mad i løbet af dagen – be there or be square!
Der har været snak om en at vi skal have en arbejdsweekend hvor der blandt andet skal flyttes krydsfelt og maskinerne i værkstedet skal flyttes ind hvor bundgaaren er som så skal flyttes ind i serverrummet.
For at finde ud af hvornår der er flest folk der kan komme og give en hånd med har jeg lavet en doodle hvor man kan skrive sig på med hvornår man kan.
Hal9k, Let-Elektronik og Platform4 slog i dag plalterne sammen og fejrede Arduino’s 10års fødselsdag. Let-Elektronik bidrog med en workshop om brug af Arduino, Platform4 med kaffe, og Hal9k gav en række praktiske eksempler på hvordan Arduinoer kan bruges ud i den virkelige verden. Stort tillykke til Arduino – vi ser frem til de næste 10år.
Hal9k er Aalborgs hackerspace. Et åbent højteknologisk værksted, hvor man kan lave (næsten) alt. Udover en masse forskellige værksteder, oser Hal9k af viden, kreativitet og varmt socialt fælleskab.
Alle der kommer i vores lokaler risikerer at lære en masse, og ikke mindst få nogle gode oplevelser.
Der er fast klubaften hver torsdag fra kl. 19 til ud på aftenen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi!
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
20 okt
Kommentarer lukket til Aarhus Mini Maker Faire 2018